Kommentar til “Alternativets Økonomiske Politik”

 

Gavlbillede fra blok i Nuuk

Gavbilledet

Denne artikel er tænkt som et debatindlæg til “Alternativets Økonomiske Politik”, som fremgår af den interne hjemmeside. Som medlem af Alternativet er hensigten  nuancering og uddybning. Mine kommentarer står som noter. Klik på det lille blå tal, så får du min bemærkning

 

Jeg hedder Mikael Hertig.

Økonomi

Alternativet ønsker et samfund, hvor den menneskelige trivsel, livskvalitet og lighed er i top1Vi skal henvise til værdigrundlaget: Økonomisk politik er et centralt middel til at virkeliggøre et mål: Hvad er det for et samfund, vi vil have? , uden at det er på bekostning af økosystemernes bæredygtighed2“Bæredygtighed” er ved at udvikle sig til et bonmot ved siden af “ansvarlig”, “velafbalaneret” etc. Enten må vi definere, hvad vi mener med det, eller også droppe det helt. . Vi vil kæmpe for en stabil økonomi3Derfor må vi drøfte samfundsindretning, konjunktur og forholdet mellem offentlig og privat sektor. (Keynes), der er indrettet efter menneskets behov og naturens begrænsninger. Danmark skal være et foregangsland for seriøs bæredygtig økonomisk politik, der fungerer både lokalt og nationalt og inspirerer andre lande til at deltage i omstillingen.

Økonomien må aldrig være et mål i sig selv, men skal udelukkende være et middel til at opnå et bæredygtigt samfund, hvor vi alle passer på vores planet, hinanden og os selv.

Det kræver radikale reformer, som Alternativet kæmper for.

Vejen til en bæredygtig økonomi går gennem et opgør med den herskende økonomiske tænkning. Alternativet mener, at det neoliberalistiske økonomiske system4Det kræver før eller siden en indgående diskussion at få uddybet kritikken af udbudsøkonomi, ordoliberalisme, austerity etc?, der har domineret verden over de sidste tre årtier, har nået grænsen for, hvad det kan bidrage med i form af vækst og økonomisk fremgang. Neoliberalismen fører i dag til større ulighed, hvor de fattige bliver fattigere, og de rige bliver endnu rigere.

Desuden er Jordens økosystem blevet den helt store taber, og Alternativet mener, at det nu er på tide at gå nye veje.

I Danmark har vi de seneste 100 år set en økonomiske vækst, der har skabt et samfund, vi på mange måde kan være glade for og stolte over. Men den økonomiske vækst har også skubbet nogle ekstreme omkostninger foran sig, som for alvor begynder at vise sig nu. Jordens energi-, materiale- og vandressourcer opbruges i en rivende fart, og områder med frugtbar jord bliver færre og færre. Samtidig stiger forureningen i så høj grad, at der er mange steder i verden, hvor det er direkte sundhedsskadeligt at færdes udendørs5Danmark forurener gennem landbruget. Havet, biodiversitet,  klimadestruktion.

Det er tydeligt, at mennesker i fremtiden ikke kan leve på Jorden, hvis vi fortsætter udviklingen ad det spor, vi har fulgt i de seneste 100 år. Den nuværende neoliberale økonomi vil føre til varige temperaturstigninger, fødevaremangel og folkevandringer, og før eller siden venter et sammenbrud af økosystemet – også i Danmark.

Derfor skal den økonomiske politik ikke fremme væksten, som vi kender den i dag. Den skal i stedet fremme en grøn omstilling af vores samfund.

Alternativet vil arbejde for en forandring af tilgangen til økonomi, således bæredygtighed kommer i centrum. Vi har seks økonomiske visioner:

Nyt vækstbegreb

Alternativet vil indføre et nyt vækstbegreb med nye mål for bæredygtig fremgang. Vi vil opgøre vækst på en 6ny7Om midlerne er “Nye” eller kendte i forvejen, er næppe så afgørende? og mere nuanceret måde. Vækst skal ikke handle om evnen og viljen til øget produktion og forbrug, men om vores mulighed for at udvikle samfundet til det bedre. Det skal handle om bedre menneskelig trivsel, mere livsglæde og større miljømæssig og økonomisk bæredygtighed.

Hidtil har et stigende bruttonationalprodukt  (BNP) været målestokken for samfundsøkonomisk fremgang8Utvivlsomt rigtigt, og sådan var det også før Thatcher og skiftet til udbudsøkonomien. Denne anskuelse vil Alternativet gøre op med.

Vi mener ikke, at BNP-målinger alene giver et retvisende billede af samfundets reelle tilstand.  Produktion må ikke stå i centrum for vores visioner for samfundet – for det er måden, vi producerer og skaber vækst på, som er vigtigst. Vi skal finde meningen med det, vi gør, og måle på det, der giver mening.

Det, vi skal vide, er, om vi som borgerne trives. Om vi passer godt nok på naturen og miljøet, og om vores økonomi skaber lighed og sørger for, at pengene bliver investeret i de rigtige bæredygtige initiativer.

Vækstbegreb, der måler på trivsel og livsglæde såvel som graden af miljømæssig og økonomisk bæredygtighed

Alternativet ønsker at nedsætte et udvalg, der undersøger, hvordan et nyt vækstbegreb kan skrues sammen, så det er med til at understøtte en seriøs bæredygtig omstilling. Dette kræver en ændring, så der ikke udelukkende måles på økonomi, men også på den sociale og miljømæssige tilstand9Hvad med lighed (gini-koeffecient), fattigdom, hjemløshed?.

Vi kan blandt andet måle på trivsel og livsglæde, men også på andre vigtige parametre såsom høj beskæftigelse, lighed, stigende fritid, fællesskabsfølelse, opfyldelse af basale behov og deltagelse i demokrati. Det er alt sammen elementer, som bidrager til en social retfærdighed og en meningsfuld tilværelse. 10Af kendte begreber er der også Maslows behovspyramide, suppleret måske med lidt Grundtvig

Det nye vækstbegreb skal som nævnt også måle graden af miljømæssig bæredygtighed i samfundet. Dette kan f.eks. ske ved hjælp af allerede kendte metoder såsom ”det økologiske fodaftryk”; en målemetode, der udregner, hvor stor en del af Jordens ressourcer en person i et givent land forbruger.11https://www.footprintnetwork.org/

12Det kræver en ny formulering af rollefordelingen mellem offentlig og privat sektor

13Bæredygtighedsbegrebet bør operationaliseres, omdefineres, præciseres eller eratattet helt af et andet ord.

 

Forandring af den finansielle sektor

 

I lyset af de sidste ti års skandaler i den finansielle verden mener Alternativet, at det nu er på tide, at vi får sat gang i en reel systemforandring af den finansielle sektor. Vi vil et system, hvor borgerne kan vælge private banker fra og styre deres egne penge.

Finanskrisen, boligboblen, hvidvask og udbytteskatskandaler er alle symptomer på en finansiel sektor som er alt for stor og ude af kontrol. Samtidig står borgerne tilbage uden reel indsigt i, hvad deres penge bruges til og uden et reelt alternativ, hvis de ikke længere ønsker at være en del af og støtte det etablerede banksystem. 14“Bank” er en nødvendig samfundsfunktion, der ligger et eller andet sted mellem den offentlige og den private sektor. “Nytænkning” kan være meget godt. Men analoge penge er veksler på statens bank, Nationalbanken. Konceptet “egne penge” kræver en dyb og gennemtænkt operationalisering. Tænk på, at skattenægterpartiernes kampagne handler om, at skat er at stjæle folks “egne penge”[/mfn]

I Alternativet ønsker vi en reel systemforandring, en nytænkning af, hvad det finansielle system kan være, og hvor vi er på vej hen. Vi står for en grundlæggende forandring af status quo. Vi vil et bæredygtigt samfund og det opnås kun ved at begynde at skubbe til nogle af de grundlæggende strukturer, som underbygger vores nuværende system, herunder det finansielle system.

Når man ønsker at forandre et så stort og stærkt system som bankerne, er der ingen hurtige eller lette løsninger, men der er et behov for at vi tager fat og skaber de åbninger, der på længere sigt kan forandre systemet.

Nu og her er der selvsagt behov for en opsplitning af bankerne, i forbrugsbanker og investeringsbanker14Disse tanker kræver en grundig analyse. Vi havde jo de andelsbaserede sparekasser, der forlængst er blevet til forretningsbanker. Transformationen fra andelskasse til forretningsbank skyldes kapitalplaceringsbehovet og investeringsmuligheden. , der er brug for stærkere kontrol gennem Finanstilsynet og 15styrkede fælleseuropæiske institutioner.16Det er overraskende, at EU til en vis grad er med på at bakke op om en mindre kapitaldomineret adfærd. Navnlig på skattesiden er der stadig meget at ønske.  Ligesom der er brug for at vi får indsat samfundsrepræsentanter i bankernes bestyrelser. Alt sammen tiltag, som skal være med til forandre den finansielle branche.

Ligeledes er det afgørende, at vi tager de første skridt mod at få kontrollen med vores penge tilbage i befolkningens hænder, så den enkelte kan styre sine egne penge og fællesskaber kan dannes, så fremtidens gode ideer og løsninger finansieres af dig og mig – ikke af bankernes luftdollars17Jeg synes, at kritikken her skal bearbejdes grundigt i det kommende udvalg.

Vi ønsker at befolkningen skal kunne vælge private banker fra. Bestemme selv. Investere dem i ting, som er i overensstemmelse med deres egne værdier, og samtidigt skabe muligheder for at låne dem ud til kreative ildsjæle med gode ideer.

Derfor foreslår Alternativet konkret at skabe:

E-krone: En sikker havn for dine penge

 

“E-krone”

Hvis man i dag ikke ønsker at have sine penge i banken og dermed bidrage til den finansielle sektors forretning, er man tvunget til at hæve sin løn og opsparing i fysiske kontanter. Det er både upraktisk og risikabelt. Derfor vil vi gerne tilbyde danskerne et alternativ, som de selv kan vælge at benytte sig af. Konkret foreslår vi, med inspiration fra vore svenske naboers gode indledende takter, at indføre en såkaldt e-krone i regi af Nationalbanken. En e-krone fungerer som en digital krone på linje med fysiske kontanter, men udstedes og garanteres af Nationalbanken, og kan overføres ganske gratis mellem alle danskeres e-krone-konti18Det her finder jeg spændende. En slags kontanter på kort – anonyme, ikke sporbare?.

 

På den måde vil e-kronen give danskerne en reel mulighed for at vælge de private banker og deres forretning fra uden at skulle have fysiske kontanter liggende derhjemme. Med en e-krone-konto i Nationalbanken kan man være sikker på, at man har sin løn og opsparing til at stå sikkert, indtil man selv vælger at bruge eller investere dem i noget andet19Men det vil vel ændre forholdet mellem Nationalbanken som bankernes bank til en slags postgiro ?.

 

 

Åben it-infrastruktur: En app-store for bedre og mere effektiv service

Bankerne har reelt haft monopol på udviklingen af betalingsløsninger og andre digitale redskaber til f.eks. crowdfunding.20Bemærk dog “postgiro” Vi vil bryde det monopol ved at åbne E-kronens software op og skabe solide standarder og retningslinjer for udvikling så alle kan byde ind med nye smarte løsninger. Vi vil med andre ord gøre det muligt for alle med kreative løsninger at byde ind med softwareløsninger på alt fra betalingssystemer, finansierings- og lånemuligheder. Det vil give forbrugere bedre, mere innovative og effektive løsninger.21Men de kedelige problemer med renter, dårlige betalere, risikovurdering, forrentning, fortjeneste, gebyrer etc. kan vel næppe undgås?

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *