Resultatet kender vi: Verden har kurs mod to til tre graders opvarmning, hvilket kommer til at få uoverskuelige konsekvenser. Vi mærker allerede, at klimakrisen rykker tættere på os: Hvem husker ikke billederne af de enorme oversvømmelser i Tyskland og Spanien. Tv-billederne lignede noget fra Thomas Vinterbergs berømte klimaserie “Familier som vores”. Også her i Danmark mærker vi det. At vi oftere rammes af tørke, stormfloder og oversvømmelser. At boligejere får sværere ved at forsikre deres huse på grund af klimatrusler. Alligevel står jeg med fornemmelsen af, at alvoren ikke er gået op for beslutningstagerne i Bruxelles og på Christiansborg.

Det er som om, de tror, at den grønne omstilling kan udsættes.

At den på magisk vis kan sættes på pause, indtil der er kommet styr på Putin og Trump. Men sådan fungerer det jo ikke: Man kan ikke forhandle med klimakrisen. Men man kan handle på den. Så den ikke vokser sig endnu større. I Alternativet siger vi det helt klart:

Der er brug for klimapolitisk lederskab og et grønt alternativ til status quo –hellere i dag end i morgen.
Der er brug for, at Christiansborg lytter mindre til kvotekonger og landbrugslobbyister og mere til klimarådet og forskningen. Og der er brug for et alternativ til regeringens latterligt lave CO2-afgifter. Kort sagt er der brug for ægte klimaoprustning. Ægte klimaoprustning er at øge investeringer i vores energisikkerhed – i sol, vind og elektrificering af hele samfundet. Så vi bliver fri af fossile brændsler og russisk gas.

 

Ægte klimaoprustning er at omstille dansk landbrug. Så vi får mere plantebaseret og mindre animalsk produktion – samtidig med, at vi styrker dyrevelfærden og drikkevandet. Ægte klimaoprustning er, at vi skal gøre det billigst at leve grønt. Så økologiske produkter bliver billigere end konventionelle – og så det kan betale sig at tage toget.Kort sagt er der brug for ægte klimaoprustning.

For det er da – helt ærligt – tudetosset, at det kan være billigere at flyve fra København til Paris end at tage toget til Aarhus.

Ægte klimaoprustning er selvfølgelig også at sikre, at Danmark går forrest med høje klimaambitioner. Da Alternativet første gang foreslog at reducere CO2-udledningen med 70 procent var der mange, der grinte af os i kommentatorkøbing. Og ronkedorerne i de gamle magtpartier – ja, de kaldte os ”klimatosser”. Det betragter jeg nu stadig som et adelsmærke, så fred være med det – og i dag er målet jo for længst blevet til virkelighed. Alligevel er det som om, at historien gentager sig selv: For i forbindelse med, at klimaloven skal revideres, har Alternativet nemlig foreslået, at Danmark skal være klimaneutralt i 2035.

 

Så nu griner de igen – klogeågerne. Og de gamle magtpartier slår sig i tøjet. Klimaministeren er ligefrem fortørnet og kalder det “urealistisk” . Men kære klogeåger, kære klimaminister:

I kan grine ad os, og I kan skælde os ud – men I kan aldrig få os til at opgive klimakampen.

Vil vi være et samfund, der ser passivt til, mens kloden brænder, velfærden smuldrer, og Gazas børn skriger?

Selv om de griner ad os, ville det kræve fem jordkloder – og vi har altså kun én. Så lad os nu passe bedre

å den, vi har!

 

Det er ikke kun kloden, vi skal passe bedre på. Vi skal også passe bedre på hinanden – og på dét, vi er fælles om. Vores velfærdssamfund slår revner. Det er slidt ned. Og hvis det var en bil, ville den næppe klare et syn på værkstedet. Jeg tror, de fleste af os kan få øje på problemerne.

For det foregår både i byerne og i landdistrikterne: Nogle steder er den lokale skole forsvundet eller i forfald.

Andre steder kæmper lærerne med overfyldte klasselokaler og trætte elever efter en alt for lang skoledag.

Nogle steder lukker lokale lægehuse og plejehjem. Andre steder skal SOSU’er og sygeplejersker løbe så stærkt, at de brænder sammen i deres indsats for at hjælpe vores syge og svage på benene igen. Nogle steder skal man køre langt for aflevere sine børn i den nærmeste institution.
Andre steder sidder unge medhjælpere helt alene med alt for mange børn, fordi der mangler uddannede pædagoger.

Alt for længe har bureaukrater solgt ud af den borgernære velfærd, som var den en brik i et spil matador.

 

Det er helt galt. Og det bliver ikke bedre af, at en ny undersøgelse viser, at kun ni procent af daginstitutionerne vurderes til at være “gode”. Ni procent! Det er – undskyld mit sprog – en fucking skandale. Statssanktioneret omsorgssvigt.

Og det sker endda på et tidspunkt, hvor vi som samfund aldrig har været rigere. Det økonomiske råderum opjusteres år for år, men alligevel fremstår velfærden for mange ringere og ringere. Danskerne har krav på noget bedre. Vi har krav på noget bedre. Vi har krav på et løft af velfærden – og på bedre arbejdsforhold for velfærdens helte: skolelæreren, sygeplejersker, politimanden, pædagogen og alle de andre, der passer på os. Alle dem, som modsat heltene i tegneserierne ikke bærer kappe, men som til gengæld bærer vores børn, syge og svage på deres skuldre hver eneste dag. Tak til jer, vil jeg bare sige.

Står det til mig og Alternativet skal velfærdssamfundet have et tiltrængt serviceeftersyn. Man kan ikke målstyre sig til bedre trivsel. Og man skal ikke effektivisere omsorgen af vores ældre og børn. Tværtimod skal vi som samfund investere i det gode liv – for hvis ikke det er værd at investere i, hva’ pokker er så meningen med at betale til fælleskassen? Nu har jeg brugt en del tid på at tale om værdien i at investere i vores børn, skoler og omsorgspersoner – velfærdens helte. Fordi de fortjener det. Nogle der også fortjener bedre, er befolkningen i Gaza. Mere end 50.000 mennesker er blevet dræbt siden oktober. Ikke på grund af en naturkatastrofe, men på grund af en menneskeskabt katastrofe. En krig.

 

Det vi er vidne til, er reelt ondskab i sin reneste form: Udsultning af børn. Overgreb på civile. En etnisk udrensning i fuld skala. I enhver anden sammenhæng havde det udløst fordømmelse og hårde sanktioner. Men ikke her. I stedet for at indføre sanktioner, sender Danmark våbendele til Israel. Det er simpelthen uværdigt. I Alternativet opfordrer vi derfor regeringen til at komme ud af busken. Vi opfordrer til, at regeringen og Folketinget går sammen om at: … fordømme krigsforbrydelserne i Gaza klart og utvetydigt … indføre økonomiske sanktioner over for Israel … og stoppe for Danmarks salg af våbenkomponenter til Israel Som Socialdemokratiets tidligere formand Mogens Lykketoft skrev i Altinget, handler det også om at vise respekt for folkeretten – om at være ”konsekvente i fordømmelsen af krigsforbrydelser, uanset om forbryderen hedder Putin eller Netanyahu.” Jeg kunne ikke have sagt det bedre selv. * Kære alle, Der er nok af udfordringer at tage fat på: en klimakrise ude af kontrol. Et velfærdssamfund, der slår revner. Og de forfærdelige krige i Gaza og Ukraine. Jeg påstår ikke, at jeg står med alle svarene. Men jeg ved, at vi står over for et valg: Vil vi være et samfund, der ser passivt til, mens kloden brænder, velfærden smuldrer, og Gazas børn skriger? Eller vil vi være dem, der rejser sig og skaber noget bedre? Jeg synes ikke, at er en svær beslutning. Fremtiden skriver ikke sig selv. Det gør vi. Sammen. Gennem vores valg og samtaler. Så tak fordi I lytter og tager samtalen – det er hér, forandringen starter. Kan I have et godt Folkemøde.