Alternativet har tid til at formulere krav til nye rammevilkår for. kommunerne.
Men det skal være i efteråret 2024. På det landspolitiske plan foreslår jeg hermed, at Alternativet på folketingsplan kører en intens kampagne i efteråret med noget, der kan ligne følgende budskaber.
1: Som helhed er kommunerne underfinanseret. Samlet set, generelt, er kommunerne ude af stand til at løfte deres opgaver. Kommunerne skal fra 2025 (2026) tilføres 25 mia. kr. mere på finansloven årligt.
2: Kommunens skatteprocent og serviceniveau skal følges ad. Alternativet foreslår. et helt nyt system, som genindfører det kommunale selvstyre. Det indebærer, at den stramme styring af kommunernes økonomi svækkes markant.
I stedet indføres refusionssatser på lovbundne udgifter. Herved forstås navnlig individuelle afgørelser om sygedagpenge, kontanthjælp, fleksjob, førtidspension osv.
Det foreslås, at bloktilskud fremover ligesom tidligere finansieres af staten.
3: Der indføres retssikkerhed i kommunerne, både i jobcentres og familieafdelingers afgørelser.Vi når at lave en rapport, der detaljerer kritikken og løsningsforslag. Både Jobcentre og Familieafgørelser kan tænkes overført til regionerne.
Programmet meldes ud og kører fra oktober 2024 til april 2025-
Hvad der er galt
Jeg har i henved et år foreslået, at folketinget i 2023/2024 og første del af 2024 afså tid til at stille beslutningsforslag og problematisere kommunernes rammevilkår: Den elendige retssikkerhed for de mere forsvarsløse mennesker i kommunerne og den stiltiende accept af en helt igennem forfærdelig mangel på juridisk forståelse i forvaltningerne.
KOMMUNERNE ER UNDERFINANSIEREDE. DET GÅR MEST UD OVER DE KOMMUNER, DER HAR STORT SOCIALT TRYK.
Serviceniveau og skatteprocent skulle følges ad
De kommunale økonomiske vilkår er ulige, både på indtægtssiden og på udgiftssiden. Men de skal løse de samme opgaver. Engang var det tanken, at målet skulle være sådan, at serviceniveau og skatteprocent skulle følges ad. En kommune, der ønskede et højt serviceniveau, skulle også betale for det med en høj skatteprocent. Og omvendt.
Lovbundne udgifter og serviceudgifter
For at komme dertil var konceptet, at der skulle skelnes meget klart mellem “lovbundne udgifter” og serviceudgifter”. Lovbundne udgifter skulle have ret høje refusionsprocenter, mens der på serviceområderne skulle udbetales “bloktilskud” efter “objektive kriterier. (Ved objektive kriterier forstås, at kommunerne ikke skulle kunne påvirke dem, spekulere i dem eller lignende).
Sammenbrud i slow motion
Hele denne ambition er skudt ned historisk af Chicagoskolens økonomiske modeller. (NPM). Der opstod en kritik af væksten i de kommunale udgifter, som efter økonomiske vismænd med de nye meninger nu truede hele samfundsøkonomien. Fokus var på arbejdsmarkedets udbudsside, (udbudsøkonomi)
Derfor var min tanke, at Alternativets folketingsgruppe manifesterede sig tydeligt: Kommunerne kan ikke bringes til at fungere ordentligt, hvis ikke der ses på deres økonomi, deres jura og rammebetingelserne for deres opgaveløsning.